Spørgsmål og svar om reduktion af emissioner
På byggepladsen, i infrastrukturen og under begivenheder bliver det mere og mere almindeligt at arbejde støjsvagt og emissionsreduceret. Hos Bredenoord oplever vi en stor stigning i efterspørgslen på bæredygtige og mobile strømløsninger. Vores kunder vil gerne reducere deres emissioner og støj, uden at gå på kompromis med fleksible, agile og omkostningseffektive arbejdstilgange. Men hvilke foranstaltninger kan man implementere, for at reducere emissioner? I denne artikel besvarer vi en række centrale spørgsmål om, hvordan man kan reducere emissioner.
NOx, CO2, PM, NH3: hvad er det overhovedet?
Vi støder ofte på kemiske forkortelser og begreber, men hvad betyder de helt præcist?
- Nitrogenoxider (NOx): dette er en paraplybetegnelse for nitrogenmonoxid (NO) og nitrondioxid (NO₂). Der er tale om gasarter, som primært frigives under afbrændingen af fossile brændstoffer, eksempelvis i bilmotorer. Overskydende NOx – i hverdagstale ”nitrogen” – bidrager til smog og luftforurening, og kan være skadeligt for helbredet, i særdeleshed lungerne.
- Kuldioxid (CO₂): kuldioxid er en farveløs og lugtfri gasart, der frigives ved at afbrænde fossile brændstoffer (herunder olie, gas og kul) samt biobrændsler. CO₂ er en af de primære årsager til global opvarmning, da det er en drivhusgas, som fanger varmen i atmosfæren.
- Partikler (PM): partikler henviser til de små luftpartikler, der kan være skadelige, når de inhaleres. PM kan stamme fra menneskeskabte kilder som brændstofafbrænding og byggeaktiviteter, men også naturlige kilder som fx støvstorme.
- Ammoniak (NH₃): ammoniak er en gasart, der primært frigives fra landbrugsprocesser, herunder anvendelse af gødning og husdyrbrug. I de atmosfæriske lag kan NH₃ reagere med andre stoffer og bidrage til dannelsen af sekundære partikler (PM), der forringer luftkvaliteten. NH₃ spiller også en rolle i forsuringen af miljøet, som kan være skadeligt for naturen og vandkvaliteten.
Men hvilke tiltag kan I tage for at reducere emissioner?
Der er en række forskellige foranstaltninger, I kan træffe for at reducere emissionerne fra jeres projekt eller virksomhed. I kan fx overveje at bruge lavemissionsgeneratorer eller mere bæredygtige brændstoffer, eller anvende hybriddrift via batterier. Men det hjælper også at sikre en optimal belastning af generatoren, som understøttes af intelligent strømstyring.