Om Bredenoord

For Bredenoord drejer hverdagen sig om at sikre forsyning på steder hvor det er nødvendigt, men ikke nødvendigvis er en selvfølge. Vi sikrer en optimal løsning i tæt samarbejde med kunden, ud fra det brede sortiment vores flåde består af. Når vi indgår en aftale om at løse et projekt, er det vores højeste prioritet at tilfredsheden er i top gennem hele processen. Vi tager højde for de konkrete behov og forsøger at løse opgaven på bedste og billigste vis. 

Dette indebærer, at Bredenoord arbejder ud fra følgende vision: “Bredenoord er et uafhængigt familiefirma, som internationalt udvikler, leverer og vedligeholder generatoranlæg med perfektion for øje. Ved at benytte den nyeste teknologi, samt årtiers erfaring, bygges generatoranlæg internt i virksomheden, alt sammen med henblik på ar skabe driftssikkerhed for kunden.” 

Standardløsninger og kundetilpassede løsninger
Ikke to opgaver er ens, og derfor kan du vælge imellem standard strømforsyninger eller komplette systemer, som er tilpassede til netop dine behov. Du kan leje, lease og købe generatorer. Fra 15 kVA ydelse til et skur på en byggeplads langs motorvejen til et kraffuldt anlæg på 60 MW. Med en flåde bestående af over 2000 forskellige generatorer, vores ingeniørers og servicemontørers knowhow og vores leveringsservice, giver vi os i kast med hver en udfordring vi bliver mødt af. Når som helst og hvor som helst. Overalt i verden!

International
Med vores mobile og permanente systemer leverer vi forsyning i hele verden fra vores filialer i Holland, Danmark, Tyskland og Belgien. Fra nødstrømsforsyninger, der kører hele døgnet syv dage i ugen. Til standby-løsninger som står klar i det øjeblik behovet skulle undtræffe. Fra bæredygtig mobil strøm i Afrika til energisikkerhed på store sports- og musikevents i hele Europa. Takket være et netværk af filialer og depoter samt vores serviceorganisation er vi altid hurtigt fremme for at løse opgaven.  

Sikkerhed på arbejdspladsen
Bredenoords sikkerheds-, sundheds- og miljøpolitik fokuserer på at skabe sikre og sunde arbejdsforhold, forebyggelse af arbejdsulykker og miljøbeskyttelse.

Det hollandske moderselskab Bredenoord er ISO 9001, ISO 14001 og VCA** certificeret. Ved at arbejde i overensstemmelse med ISO- og VCA**-standarder, optimerer vi løbende vores ydelser, som både bidrager internt i Bredenoord, men også kommer kunderne til gode.