Hydrogen Power: Den nye brintgenerator
Pålidelig og robust som en dieselgenerator, bare på brint. Dette er udfordringen, Bredenoord tog hul på for to år siden. Et multidisciplinært team mødtes hver uge og kom med en løsning, som vi nu kan præsentere med stolthed: Hydrogen Power. Denne brintgenerator indeholder brændselscelleteknik og energilagring i batterier, hvilket gør, at den kører lige så stabilt og uafbrudt som en dieselgenerator. For nyligt er de første testopstillinger med Hydrogen Power’en påbegyndt.
Resultat af samlet viden
“Selvfølgelig holder vi nøje øje med hvad der sker i vores marked. For to år siden opdagede vi, at der skete interessante ting med brint. Derfor har vi oprettet en projektgruppe. Dette passer godt til udviklingen hos vores kunder. Især ved elektrificering af byggepladser er en brintgenerator et vigtigt skridt fremad med hensyn til energiomstillingen. Vi rådede allerede over en brintegenerator, Purity fra 2009, men den trængte til en overhaling,” fortæller Franz Hullegie, International Business Manager og Manager Business Development hos Bredenoord.
Det multidisciplinære hold samlede den fornødne viden, og kastede sig over udfordringen. “Vi har pillet alt fra hinanden i Purity’en, og har videreudviklet den til en moderne maskine. Det gode ved dette tiltag var, at vi fra starten kunne komme i gang med det praktiske, fordi vi byggede ting, hvor vi løbende kunne tilpasse den viden, vi tilegnede os undervejs. Hvis der var noget, som ikke kørte helt perfekt, eller hvor der manglede noget, vi syntes var vigtigt, så pillede vi installationen ned igen og byggede noget nyt,” sagde Hullegie. “Det var et ufravigeligt krav, at generatoren skulle være lige så pålidelig som en dieselgenerator. Derfor besluttede vi at kombinere brændselscelleteknikken med et batterisystem. Dette batterisystem har vi efterfølgende udviklet selv.”
En brændselscelle yder jævnstrøm, men forbrugeren har brug for vekselstrøm i de fleste tilfælde. Den nye brintgenerator skulle derfor også have en transformator. Generatoren skulle helst være så brugervenlig som muligt. Derfor sørger transformatoren for at omdanne jævnstrøm til vekselstrøm. Kombinationen med batterierne sikrer, at den nye brintgenerator har de samme karakteristika hos forbrugeren som den velkendte dieselgenerator.
Nye klæder
Da projektgruppen var i gang med teknikken omkring brintgeneratoren, blev generatorens udseende stillet som opgave for to maskinteknik-studenterhold fra Hogeschool Windesheim, Holland. Hydrogen Power’ens udseende skulle være moderne og ikke det samme som dieselgeneratorerne, men skulle opfylde alle de samme tekniske krav som disse. I samarbejde med Brendeoords projektgruppe designede begge studenterhold en unik men samtidig et meget genkendeligt Bredenoord design.
Pilotfase
Med en ydelse på 35 kVA kan Hydrogen Power’en bidrage til alle slags projekter på bæredygtig vis. I den nære fremtid starter Bredenoord pilotprojekter med Hydrogen Power’en. Resultater og brugererfaringerne bruges til at finjustere denne nye brintgenerator.