Battery Box sikrer virksomheds fortsatte drift
Fra slutningen af maj til starten af juni høster virksomheden C. van der Vlugt and Sons blomsterløg til deres planteskole og til eksport. Deres nye driftssted i Noordwijkerhout er netop begyndt at blive anvendt til denne proces, og har egentligt været klar til høsten, men desværre kunne forsyningsselskabet ikke forbinde til elnettet i tide. Dette skyldtes en overbelastning af elnettet, hvilket betød at kapaciteten var utilstrækkelig. Sådanne overbelastninger er et tiltagende problem i Holland.
Hvis vi ikke kan høste i et helt år, vil det betyde, at vores virksomhed går konkurs. Bredenoords Battery Box har hjulpet os ud af denne krise, og gjort arbejdet lettere. Dette har i sidste ende sikret vores virksomheds fortsatte eksistens.
Overbelastninger af elnettet truede virksomhedens fortsatte eksistens
Blomsterløgsvirksomheden C. van der Vlugt and Sons i Noordwijkerhout blev stiftet i 1863. Stan van der Vlugt er femte generation i familien, der arbejder i virksomheden. I 2022 byggede han et nyt drifssted i nærheden af den gamle lokation, hvortil Van der Vlugt tilføjer: ”Dette sted blev bygget med bæredygtighed i tankerne, og vi genanvendte en lang række materialer. Derudover har vi monteret solcellepaneler, som dækker hele taget. Vi går meget op i, at vores produktion er så bæredygtig, som overhovedet muligt.”
Da byggeriet stod færdigt, viste det sig dog, at det ikke kunne forbindes til elnettet. Dette udgjorde en eksistentiel trussel over for virksomheden, da produktionsmidlet for næste år afhænger af årets høst.
Valg af hybridløsning
For at kunne sikre den nødvendige strøm til driftsstedet, tog Stan kontakt til Peter van Huit, som er Area Manager for Bredenoords udlejningsafdeling. Peter valgte en hybridløsning: en Battery Box 600 kombineret med en generator. Batteriet kan dække strømforbruget for hele bygningen. I løbet af dagen oplader generatoren batteriet, hvorefter den er stille om natten, da batteriet er støjfrit. Dette er til fordel for de lokale beboere. Dernæst reducerer denne hybridløsning emissionerne, hvilket stemmer overens med C. van der Vlugt and Sons’ forretningsfilosofi.
