---
title: "Driftssikker forsyning, når det gælder"
date: 2022-07-28T08:30:00+02:00
author: Christin Müller
canonical_url: "https://www.bredenoord.com/dk/tilfælde/driftssikker-forsyning-når-det-gælder/"
section: Case
---
![Fredericia Klaeranlage Daenemark](https://d214mxx6i7ojph.cloudfront.net/eyJidWNrZXQiOiJicmVkZW5vb3JkLXByb2QtYnVja2V0Iiwia2V5IjoiaW1hZ2VzL2hlcm8vRnJlZGVyaWNpYS1LbGFlcmFubGFnZS1EYWVuZW1hcmsuanBnIiwiZWRpdHMiOnsianBlZyI6eyJxdWFsaXR5Ijo4MiwicHJvZ3Jlc3NpdmUiOnRydWUsInRyZWxsaXNRdWFudGlzYXRpb24iOnRydWUsIm92ZXJzaG9vdERlcmluZ2luZyI6dHJ1ZSwib3B0aW1pemVTY2FucyI6dHJ1ZX0sInJlc2l6ZSI6eyJ3aWR0aCI6NDIwLCJoZWlnaHQiOjE3NiwiZml0IjoiY292ZXIifX19)

Da en transformatorstation skulle udskiftes hos Fredericia Spildevand og Energi A/S, kontaktede virksomheden Bredenoord, så strømforsyningen til rensningsanlægget kunne opretholdes. Det var ganske enkelt ikke en mulighed at sætte anlægget i stå i flere dage, da både borgere og virksomheder skal kunne komme af med deres regn- og spildevand på alle tidspunkter af døgnet, året rundt. Succeskriteriet var at sikre en god og stabil drift, mens udskiftningen stod på, uanset om det var under en normal vejrsituation eller skybrud.

Fredericia Spildevand og Energi A/S er Danmarks næststørste renseanlæg, og Danmarks største offentlige industrirenseanlæg. Anlægget modtager årligt 10 millioner kubikmeter regn- og spildevand, hvilket svarer til 420.000 borgeres årlige vandforbrug.

Udover renseanlægget servicerer og vedligeholder Fredericia Spildevand og Energi A/S et 1.000 kilometer langt ledningsnet med 60 overløbsbygværker med udløb til recipienter, vandmiljøer og vandområder samt 50 sparebassiner, 100 regnvandsbassiner og 140 pumpestationer over hele Fredericia Kommune.

Derudover anvender Fredericia Spildevand og Energi A/S overskudsslam til at producere energi og varme, som forsyner flere hundrede huse i området med strøm.

Kvaliteten af udstyret er et vigtigt punkt her, fordi det er et helt renseanlæg, som afhænger af tre generatorer, og spidsbelastningen kan være stor.Per Tandrup DejgaardEngineer

## Vigtig opgave

Hvis regn- og spildevand ikke kan transporteres igennem kloaksystemet, eller rensningsanlægget ikke har kapacitet til at modtage vandet, vil det i sidste ende resultere i overløb og oversvømmelser med forurening til følge. Da en gammel og slidt transformatorstation på rensningsanlægget ved Fredericia Spildevand og Energi A/S skulle udskiftes, var det derfor yderst nødvendigt, at strømforsyningen til anlægget blev opretholdt. Hvis dette ikke lykkedes, ville det resultere i udfald på anlægget med risiko for afbrydelser i transport og rensning af spildevand fra borgere og virksomheder i Fredericia Kommune.

Derfor blev et stort planlægningsarbejde igangsat, så Fredericia Spildevand og Energi A/S kunne sikre strømforsyningen ved hjælp af andre kilder. Opgaven stod Fredericia Spildevand og Energi A/S’ maskinmester, Per Tandrup Dejgaard, for, og løsningen blev at leje to [twinsæt (2x 500 kVA)](https://www.bredenoord.com/dk/udlejning/generatorer/twinset-2-x-500-kva-1/) og en stor [generator (1.250 kVA)](https://www.bredenoord.com/dk/udlejning/generatorer/1250-kva-1/) hos Bredenoord.

Der var strenge krav til materiellet, som skulle være kraftigt nok til at håndtere driften af rensningsanlægget, både i en normal driftssituation og ved kraftigt regnvejr.

”Kvaliteten af udstyret er et vigtigt punkt her, fordi det er et helt renseanlæg, som afhænger af tre generatorer, og spidsbelastningen kan være stor,” fortæller Per Tandrup Dejgaard. ”Den største pumpe har en nominel effekt på 110kW. Danmarks næststørste rensningsanlæg må ikke gå ud af drift og forårsage udslip af urenset vand i Lillebælt.”

![Fredericia 01 970px](https://d214mxx6i7ojph.cloudfront.net/eyJidWNrZXQiOiJicmVkZW5vb3JkLXByb2QtYnVja2V0Iiwia2V5IjoiaW1hZ2VzL2NvbnRlbnQvb2xkX3NpdGUvRnJlZGVyaWNpYV8wMV85NzBweC5qcGciLCJlZGl0cyI6eyJqcGVnIjp7InF1YWxpdHkiOjgyLCJwcm9ncmVzc2l2ZSI6dHJ1ZSwidHJlbGxpc1F1YW50aXNhdGlvbiI6dHJ1ZSwib3ZlcnNob290RGVyaW5naW5nIjp0cnVlLCJvcHRpbWl6ZVNjYW5zIjp0cnVlfSwicmVzaXplIjp7IndpZHRoIjo0MjAsImhlaWdodCI6Mjg4LCJmaXQiOiJjb3ZlciJ9LCJzaGFycGVuIjp0cnVlfX0=)www.youtube.com/watch?v=IdqHta10AxQ

 Du har ikke accepteret de nødvendige cookies for at se denne video. [Justér venligst dine cookie-præferencer](javascript:%20Cookiebot.renew()) eller [se videoen på YouTube](https://youtu.be/IdqHta10AxQ "Se på YouTube").

## Grundige kapacitetstests

Opgaven krævede en tæt koordinering mellem Fredericia Spildevand og Energi A/S og Bredenoord for at sikre strømforsyningen i perioden, hvor transformatorstationen blev udskiftet. Arbejdet fungerede godt, da Bredenoord havde lavet grundige kapacitetstest inden selve udskiftningen gik i gang. Her simulerede Bredenoord de belastninger, som Fredericia Spildevand og Energi A/S ville udsætte generatorerne for ved at koble belastningstrin på generatoren. Dermed vidste Per Tandrup Dejgaard, hvor store spændingsdyk han kunne forvente, når pumperne blev koblet ind og ud. Kapacitetstesten viste, at generatorerne var tilstrækkelig hurtige til at indregulere sig.

Udover de funktionelle krav, levede det lejede materiel op til Fredericia Spildevand og Energi A/S’ strategi om at energioptimere egne processer og reducere eget energiforbrug, idet twinsættene er mere energieffektive. Det er de, fordi et twinsæt består af [to generatorer koblet sammen](https://www.bredenoord.com/dk/udlejning/hybrid-energi/powermanagement/), hvor den ene leverer strøm og kører med dens mest energieffektive ydelse, mens den anden er på standby og overtager eller hjælper til, alt efter behov. Dette er i sidste ende en fordel for både miljøet og klimaet.

![Fredericia 02 970px](https://d214mxx6i7ojph.cloudfront.net/eyJidWNrZXQiOiJicmVkZW5vb3JkLXByb2QtYnVja2V0Iiwia2V5IjoiaW1hZ2VzL2NvbnRlbnQvb2xkX3NpdGUvRnJlZGVyaWNpYV8wMl85NzBweC5qcGciLCJlZGl0cyI6eyJqcGVnIjp7InF1YWxpdHkiOjgyLCJwcm9ncmVzc2l2ZSI6dHJ1ZSwidHJlbGxpc1F1YW50aXNhdGlvbiI6dHJ1ZSwib3ZlcnNob290RGVyaW5naW5nIjp0cnVlLCJvcHRpbWl6ZVNjYW5zIjp0cnVlfSwicmVzaXplIjp7IndpZHRoIjo0MjAsImhlaWdodCI6Mjg4LCJmaXQiOiJjb3ZlciJ9LCJzaGFycGVuIjp0cnVlfX0=)

Processen, med at levere og opsætte det lejede materiel, forløb planmæssigt. Der vat sat fem dage af til hele opgaven, og dette blev overholdt. Mandag forlod den første af tre lastbiler Bredenoord med retning mod rensningsanlægget i Fredericia. Tirsdag gik selve udskiftningen af transformatoren i gang, og torsdag var det hele overstået, så rensningsanlægget kom tilbage på elnettet. Fredag blev materiellet fra Bredenoord pakket ned og kunne herefter afhentes.

Ud over selve generatoranlæggene, leverede Bredenoord også [1.800 meter kabler](https://www.bredenoord.com/dk/udlejning/kabler/), samt [tankanlæg til generatorerne](https://www.bredenoord.com/dk/udlejning/br%C3%A6ndstoftanke/). Tankene var udstyret med tankovervågning, således Bredenoord i samarbejde med brændstofleverandøren, kunne sikre generatorernes drift 24/7.

Fredericia Spildevand og Energi A/S havde et klart succeskriterium for opgaven med at udskifte transformatorstationen på rensningsanlægget: at udskiftningen skete uden gener for driften. Dette lykkedes, og dermed kunne virksomheden rense spildevand som vanligt uden overløb - i godt samarbejde med Bredenoords energieksperter.

## Se dette produkt

[![Twinset 2x 500 kVA generator](https://d214mxx6i7ojph.cloudfront.net/eyJidWNrZXQiOiJicmVkZW5vb3JkLXByb2QtYnVja2V0Iiwia2V5IjoiaW1hZ2VzL3Byb2R1Y3QvQnJlZGVub29yZC1Ud2luc2V0LTJ4NTAwLWtWQS1nZW5lcmF0b3IuanBnIiwiZWRpdHMiOnsianBlZyI6eyJxdWFsaXR5Ijo4MiwicHJvZ3Jlc3NpdmUiOnRydWUsInRyZWxsaXNRdWFudGlzYXRpb24iOnRydWUsIm92ZXJzaG9vdERlcmluZ2luZyI6dHJ1ZSwib3B0aW1pemVTY2FucyI6dHJ1ZX0sInJlc2l6ZSI6eyJ3aWR0aCI6Mzc1LCJoZWlnaHQiOjI1MCwiZml0IjoiY292ZXIifX19)

### Twinset 2 x 500 kVA

Twinset 2 x 500 kVA er designet til midlertidig strøm på store steder, hvor der kræves høj effekt. Denne installation er ideel til industrielle processer, store byggeprojekter og begivenheder, hvor strømforsyningen skal være stabil og øjeblikkeligt anvendelig.

- Effekt  1.000 kVA
- Tilslutning(er) (udgang)  2x set Powerlock, terminalforbindelser
- Dimensioner (L x B x H)  6,06 x 2,44 x 2,6m](https://www.bredenoord.com/dk/udlejning/generatorer/twinset-2-x-500-kva/ "Twinset 2 x 500 kVA")

 Del denne case 

- [ Facebook ](https://www.facebook.com/sharer/sharer.php?u=https://www.bredenoord.com/dk/tilf%C3%A6lde/driftssikker-forsyning-n%C3%A5r-det-g%C3%A6lder/)
- [ LinkedIn ](https://www.linkedin.com/shareArticle?mini=true&url=https://www.bredenoord.com/dk/tilf%C3%A6lde/driftssikker-forsyning-n%C3%A5r-det-g%C3%A6lder/)
- [ E-mail ](mailto:?Subject=Driftssikker%20forsyning%2C%20n%C3%A5r%20det%20g%C3%A6lder&Body=https://www.bredenoord.com/dk/tilf%C3%A6lde/driftssikker-forsyning-n%C3%A5r-det-g%C3%A6lder/)

Spørgsmål til dette projekt? Jeg hjælper gerne

![Brian Nielsen Bredenoord](https://d214mxx6i7ojph.cloudfront.net/eyJidWNrZXQiOiJicmVkZW5vb3JkLXByb2QtYnVja2V0Iiwia2V5IjoiaW1hZ2VzL2F2YXRhci9Ccmlhbi1OaWVsc2VuLUJyZWRlbm9vcmQuanBnIiwiZWRpdHMiOnsianBlZyI6eyJxdWFsaXR5Ijo4MiwicHJvZ3Jlc3NpdmUiOnRydWUsInRyZWxsaXNRdWFudGlzYXRpb24iOnRydWUsIm92ZXJzaG9vdERlcmluZ2luZyI6dHJ1ZSwib3B0aW1pemVTY2FucyI6dHJ1ZX0sInJlc2l6ZSI6eyJ3aWR0aCI6MTIwLCJoZWlnaHQiOjE2MCwiZml0IjoiY292ZXIifX19)

Brian NielsenCommercial Manager Denmark

![Brian Nielsen Bredenoord](https://d214mxx6i7ojph.cloudfront.net/eyJidWNrZXQiOiJicmVkZW5vb3JkLXByb2QtYnVja2V0Iiwia2V5IjoiaW1hZ2VzL2F2YXRhci9Ccmlhbi1OaWVsc2VuLUJyZWRlbm9vcmQuanBnIiwiZWRpdHMiOnsianBlZyI6eyJxdWFsaXR5Ijo4MiwicHJvZ3Jlc3NpdmUiOnRydWUsInRyZWxsaXNRdWFudGlzYXRpb24iOnRydWUsIm92ZXJzaG9vdERlcmluZ2luZyI6dHJ1ZSwib3B0aW1pemVTY2FucyI6dHJ1ZX0sInJlc2l6ZSI6eyJ3aWR0aCI6NDAwLCJoZWlnaHQiOjM3OSwiZml0IjoiY292ZXIifX19)

**Brian Nielsen**Commercial Manager Denmark

![Brian Nielsen Bredenoord](https://d214mxx6i7ojph.cloudfront.net/eyJidWNrZXQiOiJicmVkZW5vb3JkLXByb2QtYnVja2V0Iiwia2V5IjoiaW1hZ2VzL2F2YXRhci9Ccmlhbi1OaWVsc2VuLUJyZWRlbm9vcmQuanBnIiwiZWRpdHMiOnsianBlZyI6eyJxdWFsaXR5Ijo4MiwicHJvZ3Jlc3NpdmUiOnRydWUsInRyZWxsaXNRdWFudGlzYXRpb24iOnRydWUsIm92ZXJzaG9vdERlcmluZ2luZyI6dHJ1ZSwib3B0aW1pemVTY2FucyI6dHJ1ZX0sInJlc2l6ZSI6eyJ3aWR0aCI6NDAwLCJoZWlnaHQiOjM3OSwiZml0IjoiY292ZXIifX19)

Søger du lignende resultater? Lad os tage en snak.

Vores eksperter er her for at hjælpe.

 Kontakt os 

![Brian Nielsen Bredenoord](https://d214mxx6i7ojph.cloudfront.net/eyJidWNrZXQiOiJicmVkZW5vb3JkLXByb2QtYnVja2V0Iiwia2V5IjoiaW1hZ2VzL2F2YXRhci9Ccmlhbi1OaWVsc2VuLUJyZWRlbm9vcmQuanBnIiwiZWRpdHMiOnsianBlZyI6eyJxdWFsaXR5Ijo4MiwicHJvZ3Jlc3NpdmUiOnRydWUsInRyZWxsaXNRdWFudGlzYXRpb24iOnRydWUsIm92ZXJzaG9vdERlcmluZ2luZyI6dHJ1ZSwib3B0aW1pemVTY2FucyI6dHJ1ZX0sInJlc2l6ZSI6eyJ3aWR0aCI6NDAwLCJoZWlnaHQiOjM3OSwiZml0IjoiY292ZXIifX19)

**Brian Nielsen**Commercial Manager Denmark

## Flere casestudier

[ Se alle casestudier ](https://www.bredenoord.com/dk/tilf%C3%A6lde/)

[![MWO080725 3668 ECT 1](https://d214mxx6i7ojph.cloudfront.net/eyJidWNrZXQiOiJicmVkZW5vb3JkLXByb2QtYnVja2V0Iiwia2V5IjoiaW1hZ2VzL2hlcm8vTVdPMDgwNzI1XzM2NjgtRUNULTEuanBnIiwiZWRpdHMiOnsianBlZyI6eyJxdWFsaXR5Ijo4MiwicHJvZ3Jlc3NpdmUiOnRydWUsInRyZWxsaXNRdWFudGlzYXRpb24iOnRydWUsIm92ZXJzaG9vdERlcmluZ2luZyI6dHJ1ZSwib3B0aW1pemVTY2FucyI6dHJ1ZX0sInJlc2l6ZSI6eyJ3aWR0aCI6Mzc1LCJoZWlnaHQiOjM3NSwiZml0IjoiY292ZXIifX19)

Vedligeholdelse og udskiftning af 'Power-packs' hos stevedorevirksomheden ECT

Europe Container Terminals (ECT) er en avanceret stevedorevirksomhed, som står for omladning af størstedelen af containerne i Rotterdams havn. Der er næsten 250 kraner, som fungerer på netspænding, i drift. For at garantere kontinuiteten, har virksomheden 5 'Rescue-cranes' med hver deres egen decentrale strømforsyning, som ECT kalder 'Power-pack'. Der kræves optimal vedligeholdelse for at sikre, at disse kraner altid er i topform.

 22-05-2016 ](https://www.bredenoord.com/dk/tilf%C3%A6lde/vedligeholdelse-og-udskiftning-af-power-packs-hos-stevedorevirksomheden-ect/ "Vedligeholdelse og udskiftning af 'Power-packs' hos stevedorevirksomheden ECT")[![Maats Pipeline Equipment](https://d214mxx6i7ojph.cloudfront.net/eyJidWNrZXQiOiJicmVkZW5vb3JkLXByb2QtYnVja2V0Iiwia2V5IjoiaW1hZ2VzL2hlcm8vb2xkX3NpdGUvU1I3MTQtV2VsZGluZy1UcmFjdG9yLTkuanBnIiwiZWRpdHMiOnsianBlZyI6eyJxdWFsaXR5Ijo4MiwicHJvZ3Jlc3NpdmUiOnRydWUsInRyZWxsaXNRdWFudGlzYXRpb24iOnRydWUsIm92ZXJzaG9vdERlcmluZ2luZyI6dHJ1ZSwib3B0aW1pemVTY2FucyI6dHJ1ZX0sInJlc2l6ZSI6eyJ3aWR0aCI6Mzc1LCJoZWlnaHQiOjM3NSwiZml0IjoiY292ZXIifX19)

Unik mobil strømløsning til Maats Pipeline Equipment

Maats Pipeline Equipment leverer rørlæggere og svejsetraktorer, som bruges til at lægge rørledninger med. En af disse vogne er svejsetraktoren type SR714 Welding Tractor, som er et larvefodskøretøj, der er udstyret med flere svejsemaskiner. Ved hjælp af denne traktor kan rørledningsdelene sammensvejses på stedet. Naturligvis har svejsemaskinerne brug for strøm, og Maats ønskede at indpasse strømforsyningen i processen så effektivt som muligt.

 01-06-2016 ](https://www.bredenoord.com/dk/tilf%C3%A6lde/maats-welding-tractor/ "Unik mobil strømløsning til Maats Pipeline Equipment")[![Kingfish Zeeland](https://d214mxx6i7ojph.cloudfront.net/eyJidWNrZXQiOiJicmVkZW5vb3JkLXByb2QtYnVja2V0Iiwia2V5IjoiaW1hZ2VzL2hlcm8vS2luZ2Zpc2gtWmVlbGFuZC5qcGciLCJlZGl0cyI6eyJqcGVnIjp7InF1YWxpdHkiOjgyLCJwcm9ncmVzc2l2ZSI6dHJ1ZSwidHJlbGxpc1F1YW50aXNhdGlvbiI6dHJ1ZSwib3ZlcnNob290RGVyaW5naW5nIjp0cnVlLCJvcHRpbWl6ZVNjYW5zIjp0cnVlfSwicmVzaXplIjp7IndpZHRoIjozNzUsImhlaWdodCI6Mzc1LCJmaXQiOiJjb3ZlciJ9fX0=)

Backupgenerator dækker Kingfish Zeelands strømforbrug

Strøm. Ak ja, vi er alle dybt afhængige af den. Strømsvigt kan trods alt have katastrofale konsekvenser. Derfor bad Kingfish Zeeland os om at finde en passende nødstrømsforsyning til dem.

 19-09-2022 ](https://www.bredenoord.com/dk/tilf%C3%A6lde/backupgenerator-d%C3%A6kker-kingfish-zeelands-str%C3%B8mforbrug/ "Backupgenerator dækker Kingfish Zeelands strømforbrug")

[ Se alle casestudier ](https://www.bredenoord.com/dk/tilf%C3%A6lde/)

![Brian Nielsen Bredenoord](https://d214mxx6i7ojph.cloudfront.net/eyJidWNrZXQiOiJicmVkZW5vb3JkLXByb2QtYnVja2V0Iiwia2V5IjoiaW1hZ2VzL2F2YXRhci9Ccmlhbi1OaWVsc2VuLUJyZWRlbm9vcmQuanBnIiwiZWRpdHMiOnsianBlZyI6eyJxdWFsaXR5Ijo4MiwicHJvZ3Jlc3NpdmUiOnRydWUsInRyZWxsaXNRdWFudGlzYXRpb24iOnRydWUsIm92ZXJzaG9vdERlcmluZ2luZyI6dHJ1ZSwib3B0aW1pemVTY2FucyI6dHJ1ZX0sInJlc2l6ZSI6eyJ3aWR0aCI6NDAwLCJoZWlnaHQiOjM3OSwiZml0IjoiY292ZXIifX19)

**Brian Nielsen**Commercial Manager Denmark

![Brian Nielsen Bredenoord](https://d214mxx6i7ojph.cloudfront.net/eyJidWNrZXQiOiJicmVkZW5vb3JkLXByb2QtYnVja2V0Iiwia2V5IjoiaW1hZ2VzL2F2YXRhci9Ccmlhbi1OaWVsc2VuLUJyZWRlbm9vcmQuanBnIiwiZWRpdHMiOnsianBlZyI6eyJxdWFsaXR5Ijo4MiwicHJvZ3Jlc3NpdmUiOnRydWUsInRyZWxsaXNRdWFudGlzYXRpb24iOnRydWUsIm92ZXJzaG9vdERlcmluZ2luZyI6dHJ1ZSwib3B0aW1pemVTY2FucyI6dHJ1ZX0sInJlc2l6ZSI6eyJ3aWR0aCI6NDAwLCJoZWlnaHQiOjM3OSwiZml0IjoiY292ZXIifX19)

**Brian Nielsen**Commercial Manager Denmark
