---
title: "GTL Diesel: Renere for din motor og dine omgivelser"
date: 2020-09-25T17:00:00+02:00
author: Appmanschap
canonical_url: "https://www.bredenoord.com/dk/indsigt/gtl-diesel/"
section: Insight
---
![GTL2](https://d214mxx6i7ojph.cloudfront.net/eyJidWNrZXQiOiJicmVkZW5vb3JkLXByb2QtYnVja2V0Iiwia2V5IjoiaW1hZ2VzL2hlcm8vb2xkX3NpdGUvR1RMMi5qcGciLCJlZGl0cyI6eyJqcGVnIjp7InF1YWxpdHkiOjgyLCJwcm9ncmVzc2l2ZSI6dHJ1ZSwidHJlbGxpc1F1YW50aXNhdGlvbiI6dHJ1ZSwib3ZlcnNob290RGVyaW5naW5nIjp0cnVlLCJvcHRpbWl6ZVNjYW5zIjp0cnVlfSwicmVzaXplIjp7IndpZHRoIjo0MjAsImhlaWdodCI6MTc2LCJmaXQiOiJjb3ZlciJ9fX0=)

Når vi leder efter innovationer, som reducerer den påvirkning, vores energiforsyning har på omgivelserne – uden at give afkald på pålidelighed og ydelse – kommer GTL ind i billedet. Denne syntetiske diesel kan anvendes uden tilpasning af motoren og hjælper til at formindske udslip af både kvælstofoxider og atmosfærisk støv. Især for projekter i boligområder og events er GTL et særdeles udmærket alternativ til almindelig diesel.

## Hvad er GTL?

GTL er en syntetisk diesel, som udvindes af naturgas. Forkortelsen GTL står for gas-to-liquids, altså gas-til-væske. Dette brændstof udvindes igennem Fischer-Tropsch-syntesen, hvilket betyder, at naturgas først bliver ændret til en syntesegas af brint og kulilte. Derefter forandres gassen ved høj temperatur til flydende kulbrinter. Til sidst bliver denne rå syntetiske olie delt op i forskellige slutprodukter som brændstoffer, smøreolier og grundstoffer til andre kemiske processer.

I forhold til kemiske egenskaber er GTL nærmest identisk med almindelig diesel, hvilket gør olien egnet til næsten alle dieselmotorer. GTL kan derfor bruges uden forudgående tilpasning af motoren i biler, lastbiler, skibe og generatorer.

## GTL og din motor 

På grund af produktionsmetoden er GTL et meget rent brændstof, som forbrænder renere end almindelig diesel. Derfor er udslip af atmosfærisk støv og kvælstofoxider lavere, og samtidig er der mindre soddannelse og slitage på motoren. Til gengæld mangler det såkaldte *seal swell effect* ved GTL. I almindelige diesel findes stoffer, som sørger for, at gummipakninger i nogle motordele udvider sig, hvilket forebygger lækage. Da disse stoffer mangler i GTL, kan pakninger i ældre motorer krympe. Det er ikke tilfældet i nye motorer, da der i dag anvendes andre gummiarter.

En anden fordel for din motor er, at der - indtil videre - ikke tilsættes **biobrændstoffer** (link?) i GTL. Det er et krav i almindelig diesel. Selvom biodiesel er bedre for miljøet (?), tiltrækker de tilsatte stoffer fugt, hvilket fører til bakterie- og algevækst i brændstofbeholderen. Da mikroorganismer udskiller syre, som forårsager korrosion, kan beholderen blive utæt, hvis problemet ikke opdages i tide. Kontrol af brændstoffets kvalitet sker igennem en brændstofanalyse. Men fordi biokomponenter ikke findes i GTL, er forurening af mikro-organismer ikke et problem.

Endelig har GTL et højt cetantal (75-80), hvilket sikrer at GTL tænder nemt ved lave temperaturer. Selv ved meget lave temperaturer - ned til omkring -20⁰C- dannes der ikke vokspartikler. Det betyder, at GTL ved lav belastning er mere effektiv end almindelige diesel. Men når motoren kører ved høj temperatur, har GTL en lavere ydelse på grund af en lavere energitæthed. For at levere samme ydelse som ved almindelig diesel bruger motoren omkring seks procent mere GTL-brændstof.

![GTL1](https://d214mxx6i7ojph.cloudfront.net/eyJidWNrZXQiOiJicmVkZW5vb3JkLXByb2QtYnVja2V0Iiwia2V5IjoiaW1hZ2VzL2NvbnRlbnQvb2xkX3NpdGUvR1RMMS5qcGciLCJlZGl0cyI6eyJqcGVnIjp7InF1YWxpdHkiOjgyLCJwcm9ncmVzc2l2ZSI6dHJ1ZSwidHJlbGxpc1F1YW50aXNhdGlvbiI6dHJ1ZSwib3ZlcnNob290RGVyaW5naW5nIjp0cnVlLCJvcHRpbWl6ZVNjYW5zIjp0cnVlfSwicmVzaXplIjp7IndpZHRoIjo0MjAsImhlaWdodCI6Mjg4LCJmaXQiOiJjb3ZlciJ9fX0=)

## GTL og miljø

GTL’s renhed er en af de vigtigste fordele ved brændstoffet. Med den unikke sammensætning indeholder GTL næsten ingen svovl eller aromater, og derfor er udslip af atmosfærisk støv, kvælstofoxider, svovloxider og kulmonoxider meget lavere end fra almindelig diesel.

Forskellen mellem en generator, som kører på GTL, og én som kører på almindelig diesel, kan ses med det samme: Forbrænding af GTL giver mindre røg udstødningsgas. GTL er næsten lugtfri og støjer mindre. Faktisk er lydniveauet ved forbrænding af GTL omkring fire decibel lavere end ved forbrænding af almindelig diesel. Dermed giver GTL væsentligt færre gener for de nærmeste omgivelser. Derfor er GTL særdeles velegnet til projekter i boligområder, til events og i områder, hvor der stilles skarpe krav til udslip af NOx og atmosfærisk støv.

Mængden af CO2, som frigives ved forbrænding af GTL, er lidt lavere end udledningen fra almindelig diesel. Det gælder dog kun, når man udelukkende betragter motorens udledning. Regner du den udledning med, som frigives ved produktionen af begge brændstoffer (den såkaldte *well-to-wheel* (fra kilde til hjul-) metode), så er GTL’s udledning omkring fem procent højere end almindelig diesel. Det skyldes at produktionen af GTL koster halvanden gang mere energi end produktionen af almindelig diesel.

## Fordele og ulemper ved GTL

Brug af GTL har forskellige fordele for både dig, din motor og omgivelserne. Denne syntetiske diesel kendetegner sig med ved:

- Meget ren forbrænding på grund af brændstoffets unikke sammensætning
- Ingen forurening af din motor, fordi biokomponenter ikke findes
- Nem forbrænding, ingen vokspartikler ved lavere temperaturer
- Lavere udledning af kvælstofoxider, svovl og atmosfærisk støv
- Lugtfri og farveløs, derfor få gener for beboere i området
- Direkte brugbar uden tilpasning af motoren.

Ikke desto mindre findes der også ulemper ved brug af GTL, især når det gælder effektivitet og CO₂-udslip:

- Mindre effektiv end almindelig diesel på grund af lavere energitæthed
- Fra *well-to-wheel* lidt højere CO₂-udslip end almindelig diesel
- På grund manglende *seal swell effect* kan pakninger i ældre motorer krympe

Nu da du kender til fordele og ulemper af GTL, kan du selv tage højde for, om GTL er egnet til dit projekt. Bredenoord tilbyder forskellige slags brændstoffer til generatorer, hver især med dets unikke egenskaber. Vi hjælper dig gerne med at vurdere, hvilken generator der passer bedst til dit projekt. Har du brug for gode råd, eller vil du lade en generator køre på [GTL ](%7Bentry%3A18993%3Aurl%7D)med det samme, så ring eller skriv til os.

 Del denne indsigt 

- [ Facebook ](https://www.facebook.com/sharer/sharer.php?u=https://www.bredenoord.com/dk/indsigt/gtl-diesel/)
- [ LinkedIn ](https://www.linkedin.com/shareArticle?mini=true&url=https://www.bredenoord.com/dk/indsigt/gtl-diesel/)
- [ E-mail ](mailto:?Subject=GTL%20Diesel%3A%20Renere%20for%20din%20motor%20og%20dine%20omgivelser&Body=https://www.bredenoord.com/dk/indsigt/gtl-diesel/)

Spørgsmål til dette projekt? Jeg hjælper gerne

![Brian Nielsen Bredenoord](https://d214mxx6i7ojph.cloudfront.net/eyJidWNrZXQiOiJicmVkZW5vb3JkLXByb2QtYnVja2V0Iiwia2V5IjoiaW1hZ2VzL2F2YXRhci9Ccmlhbi1OaWVsc2VuLUJyZWRlbm9vcmQuanBnIiwiZWRpdHMiOnsianBlZyI6eyJxdWFsaXR5Ijo4MiwicHJvZ3Jlc3NpdmUiOnRydWUsInRyZWxsaXNRdWFudGlzYXRpb24iOnRydWUsIm92ZXJzaG9vdERlcmluZ2luZyI6dHJ1ZSwib3B0aW1pemVTY2FucyI6dHJ1ZX0sInJlc2l6ZSI6eyJ3aWR0aCI6MTIwLCJoZWlnaHQiOjE2MCwiZml0IjoiY292ZXIifX19)

Brian NielsenCommercial Manager Denmark

![Brian Nielsen Bredenoord](https://d214mxx6i7ojph.cloudfront.net/eyJidWNrZXQiOiJicmVkZW5vb3JkLXByb2QtYnVja2V0Iiwia2V5IjoiaW1hZ2VzL2F2YXRhci9Ccmlhbi1OaWVsc2VuLUJyZWRlbm9vcmQuanBnIiwiZWRpdHMiOnsianBlZyI6eyJxdWFsaXR5Ijo4MiwicHJvZ3Jlc3NpdmUiOnRydWUsInRyZWxsaXNRdWFudGlzYXRpb24iOnRydWUsIm92ZXJzaG9vdERlcmluZ2luZyI6dHJ1ZSwib3B0aW1pemVTY2FucyI6dHJ1ZX0sInJlc2l6ZSI6eyJ3aWR0aCI6NDAwLCJoZWlnaHQiOjM3OSwiZml0IjoiY292ZXIifX19)

**Brian Nielsen**Commercial Manager Denmark

## Flere indsigter

[ Se alle indsigter ](https://www.bredenoord.com/dk/indsigt/)

[![B17 02 2021 133](https://d214mxx6i7ojph.cloudfront.net/eyJidWNrZXQiOiJicmVkZW5vb3JkLXByb2QtYnVja2V0Iiwia2V5IjoiaW1hZ2VzL2hlcm8vQjE3LTAyLTIwMjEtMTMzLmpwZyIsImVkaXRzIjp7ImpwZWciOnsicXVhbGl0eSI6ODIsInByb2dyZXNzaXZlIjp0cnVlLCJ0cmVsbGlzUXVhbnRpc2F0aW9uIjp0cnVlLCJvdmVyc2hvb3REZXJpbmdpbmciOnRydWUsIm9wdGltaXplU2NhbnMiOnRydWV9LCJyZXNpemUiOnsid2lkdGgiOjM3NSwiaGVpZ2h0IjozNzUsImZpdCI6ImNvdmVyIn19fQ==)

Hydrogen Power: Den nye brintgenerator

Pålidelig og robust som en dieselgenerator, bare på brint. Dette er udfordringen, Bredenoord tog hul på for to år siden. Et multidisciplinært team mødtes hver uge og kom med en løsning, som vi nu kan præsentere med stolthed: Hydrogen Power. Denne brintgenerator indeholder brændselscelleteknik og energilagring i batterier, hvilket gør, at den kører lige så stabilt og uafbrudt som en dieselgenerator. For nyligt er de første testopstillinger med Hydrogen Power’en påbegyndt.](https://www.bredenoord.com/dk/indsigt/hydrogen-power-den-nye-brintgenerator/ "Hydrogen Power: Den nye brintgenerator")[![Ps 100 header](https://d214mxx6i7ojph.cloudfront.net/eyJidWNrZXQiOiJicmVkZW5vb3JkLXByb2QtYnVja2V0Iiwia2V5IjoiaW1hZ2VzL2hlcm8vb2xkX3NpdGUvcHMtMTAwLWhlYWRlci5qcGciLCJlZGl0cyI6eyJqcGVnIjp7InF1YWxpdHkiOjgyLCJwcm9ncmVzc2l2ZSI6dHJ1ZSwidHJlbGxpc1F1YW50aXNhdGlvbiI6dHJ1ZSwib3ZlcnNob290RGVyaW5naW5nIjp0cnVlLCJvcHRpbWl6ZVNjYW5zIjp0cnVlfSwicmVzaXplIjp7IndpZHRoIjozNzUsImhlaWdodCI6Mzc1LCJmaXQiOiJjb3ZlciJ9fX0=)

Hvad er hybrid?

I transportverdenen er hybrid blevet et almindeligt begreb. Uden for denne sektor er hybrid også et voksende fænomen, f.eks. i energisektoren. Men hvad betyder hybrid? Hvilken rolle kan hybrid energiforsyning spille i dit projekt? Denne artikel går nærmere ind på disse spørgsmål.](https://www.bredenoord.com/dk/indsigt/hvad-er-hybrid/ "Hvad er hybrid?")[![STAGEV header1](https://d214mxx6i7ojph.cloudfront.net/eyJidWNrZXQiOiJicmVkZW5vb3JkLXByb2QtYnVja2V0Iiwia2V5IjoiaW1hZ2VzL2hlcm8vU1RBR0VWLWhlYWRlcjEuanBnIiwiZWRpdHMiOnsianBlZyI6eyJxdWFsaXR5Ijo4MiwicHJvZ3Jlc3NpdmUiOnRydWUsInRyZWxsaXNRdWFudGlzYXRpb24iOnRydWUsIm92ZXJzaG9vdERlcmluZ2luZyI6dHJ1ZSwib3B0aW1pemVTY2FucyI6dHJ1ZX0sInJlc2l6ZSI6eyJ3aWR0aCI6Mzc1LCJoZWlnaHQiOjM3NSwiZml0IjoiY292ZXIifX19)

Stage V: Et stort skridt i retning af renere energi

Per januar 2020 skal alle nybyggede generatorer leve op til Stage V-kravene for NRMM (non road mobile machinery). Det betyer at den eksisterende flåde af generatorer fortsat kan bruges, men alle nybyggede generatorer skal leve op til Stage V. Denne artikel dækker indholdet af Stage V og den nyeste udvikling vedrørende generatorer.](https://www.bredenoord.com/dk/indsigt/stage-v/ "Stage V: Et stort skridt i retning af renere energi")

[ Se alle indsigter ](https://www.bredenoord.com/dk/indsigt/)

![Brian Nielsen Bredenoord](https://d214mxx6i7ojph.cloudfront.net/eyJidWNrZXQiOiJicmVkZW5vb3JkLXByb2QtYnVja2V0Iiwia2V5IjoiaW1hZ2VzL2F2YXRhci9Ccmlhbi1OaWVsc2VuLUJyZWRlbm9vcmQuanBnIiwiZWRpdHMiOnsianBlZyI6eyJxdWFsaXR5Ijo4MiwicHJvZ3Jlc3NpdmUiOnRydWUsInRyZWxsaXNRdWFudGlzYXRpb24iOnRydWUsIm92ZXJzaG9vdERlcmluZ2luZyI6dHJ1ZSwib3B0aW1pemVTY2FucyI6dHJ1ZX0sInJlc2l6ZSI6eyJ3aWR0aCI6NDAwLCJoZWlnaHQiOjM3OSwiZml0IjoiY292ZXIifX19)

**Brian Nielsen**Commercial Manager Denmark
