Ga direct naar


Bredenoord sætter strøm til UEFA EURO 2012™

Bredenoord UEFA teamtirsdag 11 oktober 2011

UEFA har netop besluttet, at den hollandske generatorvirksomhed Bredenoord skal levere strøm til næste års europamesterskaber i fodbold. Bredenoord skal levere både midlertidig og mobil strøm til de i alt otte værtsbyer i Polen og Ukraine.

Fra den 8. juni til den 1. juli 2012 vil Europas bedste fodboldnationer kæmpe mod hinanden om titlen som europamestre. Det vil samtidig være første gang, at Bredenoord leverer strøm til verdens andenstørste fodboldturnering. Bredenoord har tidligere løst lignende opgaver og leveret strøm til bl.a. Giro d’Italia, VM i banecykling 2011 samt sommer-OL i Athen og vinter-OL i Torino. I Danmark leverede Bredenoord for nylig strøm til Danmarks Smukkeste Festival.

Bredenoord er et familiefirma, der i mere end 70 år har været verdensledende inden for mobile strømforsyninger, og som har leveret energiløsninger til så forskellige brancher og markeder som industri, offshore, events og byggebranchen. Firmaet udvikler innovative og skræddersyede energiløsninger i form af nødforsyningsgeneratorer samt biogasbaserede kraftvarmeværker. Bredenoord er også den største professionelle udlejer af mobile strømforsyninger i Holland og har også kontorer i Danmark og Tyskland.

Bredenoord arbejder ofte sammen med forskellige partnere, såsom i UEFA EURO 2012™-projektet, hvor man arbejder sammen med fire strategiske, hollandske partnere. Udover Bredenoord som hovedleverandør er disse firmaer også på listen over officielle partnere:

  • MTD, vandkontrol
  • The Powershop, installation
  • Polygon, klimakontrol
  • Ryano Logistics, transport

 Jaap Fluit, Chief Executive i Bredenoord Group, er meget stolt og glad for partnerskabet:“Vi er meget stolte over, at UEFA har udvist os så stor tillid. Bredenoord og vores partnere leverer driftsikre løsninger inden for energi, vand og klimakontrol – hvor som helst og når som helst. Vores tekniske knowhow, vores troværdighed og vores kundefokuserede og innovative tilgang er det, der adskiller os fra alle andre i markedet. Det her er en rigtig god mulighed for at vise Europa, hvad vi har været gode til igennem mange år. UEFA EURO 2012™ vil helt sikkert bidrage til at åbne nye muligheder for os i Europa.”

De otte værtsbyer, som inkluderer Warszawa, Kiev og Poznan, ligger langt fra hinanden, og derfor byder turneringen også på en logistisk udfordring. Bredenoord og dets fire partnere har allerede påbegyndt forberedelserne til næste års slutrunde. Konsortiet, med Bredenoord bag rattet, vil første gang vise sig ved lodtrækningen i Kiev den 2. december 2011.

Om Bredenoord

Bredenoord er et familiefirma med afdelinger i Holland, Tyskland og Danmark, der i mere end 70 år har stået for udlejning, salg og fremstilling af mobile strømforsyninger. Firmaet udvikler desuden komplette biogasbaserede kraftvarmeværker. Bredenoord gør også en indsats for at gøre mobil strøm mere bæredygtig, blandt andet med den hydrogendrevne generator Purity samt sodfilteret Clear Air, der reducerer sodudstødningen med 99%. Kunden har derfor flere valgmuligheder inden for brændstof og emission, når Bredenoord leverer mobile strømforsyninger

«Back

Til toppen





00800 - 55008800

Snelkoppelingen

Image acts as slideshow overlay