Ga direct naar


Llowlab podier kører på ny ren strøm fra Clear Concept

Aggregaat en publiek llowlabmandag 22 august 2011 Nyt koncept hitter hos festivalgæster på Lowlands

Apeldoorn/Biddinghuizen, 22. august 2011 – Som strømforsyning til Llowlab, et flydende podium på den hollandske festival Lowlands, er der i år anvendt en Clear-Concept generator fra Bredenoord. På Llowlab, hvor bæredygtighed er centralt, er anvendelse af ren energi en selvfølge. I det nye koncept fra den hollandske virksomhed kører en Bredenoord-generator på meget renere syntetisk diesel, og et sodfilter opfanger 99,9% af sodudstødningen.

Unikt koncept

Under titlen ‘Fit for the future’ kunne Lowlands festivaldeltagerne teste, om de er godt udrustede til fremtiden indenfor bæredygtighed, blandt andet på den flydende futuristiske bydel Vinex og på Llow Energy Island. Nogle smarte tekniske opfindelser kræver års tilpasning, mens andre løsninger er overraskende tæt på eller endog fuldstændig klar til at blive taget i brug. Clear Concept fra Bredenoord er en sådan løsning. Kombinationen af Gas-To-Liquid (GTL)-diesel og et patenteret sodfilter på eksisterende generatorer, gør at disse strømforsyninger allerede nu i stor skala kan bruges ved for eksempel større arrangementer. Clear Concept har da også fået en flyvende start – udover på Lowlands har det i år også været anvendt på Paraden i Rotterdam og på Oerol og ikke mindst på Danmarks Smukkeste Festival – SMUKFEST.

Genbrug

Den syntetiske GTL-diesel i Clear Concept kommer fra flare gas fra den petrokemiske industri. Den er biologisk nedbrydelig og indeholder hverken aroma eller svovlholdige forbindelser, og giver derfor mindre udstødning. I fremtiden vil man udover flare gas også kunne anvende biomasse eller affald til at producere den syntetiske diesel. Genbrug af stoffer på denne måde reducerer miljøbelastningen yderligere. Marketingschef Margien Storm van Leeuwen udtaler: “Bredenoord er den første udlejer, som tilbyder GTL i stor skala. I kombination med vores unikke Clear Air sodfilter får man en renere generator, som kan bruges på alle niveauer. På den måde giver vi kunden flere valgmuligheder – lige fra avancerede teknologier som biogasbaserede kraftvarmeværker og brændselsceller til denne slags praktiske løsninger for eksisterende generatorer.”

 

Bredenoord
Bredenoord er toneangivende indenfor energiforsyning af permanent, midlertidig eller mobil karakter. Mere end 200 specialister arbejder med løsninger til alle former for strømbehov på alle mulige tidspunkter gennem udlejning, salg eller handel. Bredenoord udvikler og bygger sine egne generatorer, hvor kvalitet og pålidelighed er altafgørende. Den hollandske virksomhed arbejder hele tiden på at forbedre sine produkter og løsninger, med fokus på virksomhedernes sociale ansvar. Således tilbyder Bredenoord bl.a. biogasbaserede kraftvarmeværker, udlejningsgeneratorer med Clear Air, det selvrensende sodfilter, samt Purity, en generator baseret på brændselscelleteknologi.

«Back

Til toppen





0800 - 55008800

Snelkoppelingen

Image acts as slideshow overlay